Sybord til forening "Næsehornet"

En forening ved navn "rollespils fabrikken" skal bruge et sybord. Bordet skal bruges til udklipning og
derfor vil de gerne have en holder til flere forskellige længder af stofruller. Men det måtte ikke ikke blive for dyrt, derfor blev matrialerne fyr (til stellet) og en lamineret spundplade (til bordplade).

Bordet er nemt nok at designe, det er jo kort sagt 4 ben og en bordplade. Men her skulle der monteres en rulleholder, altså en form for fremmedlegeme. Derfor kikkede jeg i dyreverdenen efter en form der kunne give bordet et harmonisk udtryk og fandt næsehornet (stor kantet krop med et lille hoved, hvor hornet runder). Ideen var så at lave to sidegavle med den form.





Men for at komme frem til en "rulleholder" kræver det at formen på begge sidestel er helt præcist ens. Til det har jeg brugt en fræsnings teknik kaldet "kopi-fræsning". Det gøres ved at lave den præcise form af en plade (som x-finer eller spund) og sætte et kopi fræsnings jerne i fræseren (jern med et fri-hjul i samme størrelse) som man bruger som skabelon til at fræse samme form flere gange.





Stellet skal også samles og traditionelt skal man lave tapper og taphuller i begge de dele der skal samles. I dag har vi jo gode samlings maskiner, jeg bruger Festools samlingsmaskine kaldet dominofræser, denne maskine er så god at den lave en tap og taphul med samme kvalitet som hvis det var skåret i træet selv.

Træet skal også pudses og til at starte med er handler det om at få grovpudset, til det bruger jeg en båndsliber op til p100.

p(xx) er antal slibekorn pr. kvcm.









Der efter er det pudsning med pudsekolds, helt op til p240.

Renovering og polstring af MB2254

Gammel stol af Børge Mogensen får nyt liv ved at:
- genoppusse
- olierer,
- rensning og limning af alle samlinger
- erstatte bambusflet med flaske grøn gjord


Stolen er i Eg og var meget medtaget. Men min kæreste Stinne manglede en stol at læse i, så jeg måtte i gang med sav, pudseklods og olie.

Det gode håndværk og design

Jeg vil i det følgende kommen med mine tanker vedrørende emnet.

Som reglen mener jeg at både håndværk og design går og skal gå hånd i hånd. Ikke forstået som at de er uadskillelige, da processerne/ -arbejdsgangene kan og er meget forskelligt, men at de er en præmis for at kunne fremstille og løfte de kvaliteter de hver især bidrager med til f.eks. brugsgenstande mm, møbler, konstruktioner mf.

Håndværk

Det gode håndværk er udført af et menneske med "kloge hænder", her mener jeg at et godt udført
håndværk er det endelige produkt og vejen til det, samt at der er et kompetent menneske bag det. Et produkt frembringelse er altså kombinationen af at kunne vælge fornuftige materialer og produktions metoder til det konkrete produkt, eller faglig erfaringen og materiel viden. Et andet aspekt af "det gode håndværk" er kvaliteten af arbejdet, her er der også tale om valg af anvendelige materialer (reflektion af forskellige materiale egenskaber) og teknikker (sortering af muligheder), men selv med den de rigtige valg er der ingen garanti for at produktet virker. For at sige det i lægmands sprog: holder den?. Altså skal der et bestemt håndelag til som kun kan fremelskes via erfaring med et fag.
Dog kan man ikke endegyldigt sige at bestemte teknikker og/eller materiale valg er mere korrekte end andre. Altså processer og arbejdsgange kan være og er vidt forskellige inden for samme fag selv om kvaliteten er tilsvarende hinanden. Det alt afgørende er om mennesket er istand til konstruerer arbejdsgange der logisk og effektive for det selv, samt ændre på arbejdsgang og logik hvis ikke det har den ønskede effekt.

For at opsummerer kan præmissen for "det gode håndværk" deles op i to, viden og erfaring:

Viden, kende til:

- mange forskellige matrialer
- mange forskellige teknikker
- samspillet mellem matrialer
- samspillet mellem teknikker

Erfaring, sortering af:
- mange forskellige matrialer
- mange forskellige teknikker
- /genkende variationer/afvigelser af viden
- hensigtsmæssige handlemuligheder

Altså er det gode håndværk efter min mening evnen til at udfører en opgave præcist og hensigtsmæssigt.

Design 

Design er mange ting og bruges inden for mange forskellige området, f.eks. kan det være emballagen på omkring mad, sociale konstruktioner, funktionalitet, æstetik mm. Man kan vel sige at fællesnævneren for det gode design er at der er tænkt over hvad noget skal bruges til og hvilke signaler det sender til omverdenen. Men for at vi kan tale om "det gode design" skal der være flere elementer i spil på samme tid. F.eks. har alle objekter og tanker/processer en funktion (det skal virke), det skal præsenterer noget (det skal være genkendeligt) og det udtrykker/signalerer noget (det skal vække opmærksomhed). Disse elementer skal være tilstede (i højre eller mindre grad) før jeg mener at der er tale om et godt design.

Langt hen ad vejen handler det om viden og valg (ligesom beskrevet under håndværk), f.eks. kan et godt design være emballagen til en pakke skiveskåret rullepølse der er let at åbne og lukke igen, produceret i gennemsigtigt plast (man kan se den faktiske varer) og den er formet efter det den skal indeholde. Modsat er et dårligt design af samme objekt en pakke der er svær at åbne (f.eks. forkert lim mm.) og ikke kan lukkes igen, produceret i farvede plast og i en form der ikke tager hensyn til produktet.

Men hvad nu hvis intentionen er at producerer rullepølsen biligt til glæde for forbrugeren, er der så ikke tale om godt design? Ja og Nej, for er kommer der flerer aspekter af det gode design ind i billedet. Fra en økonomisk vinkel (muligvis også ift. miljø) er det et bedre design at producerer efter hvad der er lettes at transporterer, pakke og producerer. Men hvis vi kun ser på objektet er det ikke de samme kriterier der er gældende. Derfor må design altså have at gøre med formålet med designet.

For at opsummerer er "det gode design" for mig at følgende er let genkendeligt i et design:

- formål
- funktion
- æstetik

Derfor handler det ikke om et budskab og/eller et signal, det hører kunstens verden til selv om at grænsen kan være tynd mellem formål og budskab.

 

Hånd i hånd

For at den designer kan komme til det ønskede resultat skal vedkommende have en viden om det materiale der skal arbejdes i, en viden der søges igennem eksperter. Det sammen gælder for f.eks. håndværkeren, bare omvendt. For at begge elementer kan komme til sin ret og opnå dets fulde potentiale, skal de komplimenterer hinanden og kende hinandens grænser. Altså er det samspillet mellem design og håndværk der kan gøre begge dele gode. Det kan være at det er derfor at vi har haft så god succes med samarbejder meller håndværker og designer i Danmark i mange år.